Egenkapitalandel

Egenkapitalandel viser, hvor stor en del af virksomhedens aktiver der er finansieret med egenkapital. Nøgletallet bruges til at vurdere virksomhedens økonomiske robusthed, gældsafhængighed og mulighed for at opnå finansiering. Egenkapitalandelen kaldes også soliditetsgrad og beregnes normalt som egenkapital divideret med samlede aktiver.

Hvad er egenkapitalandel?

Egenkapitalandelen angiver, hvor stor en del af virksomhedens samlede økonomi der tilhører ejerne, efter at virksomhedens forpligtelser er trukket fra. En høj egenkapitalandel betyder typisk, at virksomheden har en større økonomisk buffer. En lav egenkapitalandel betyder omvendt, at en større del af aktiverne er finansieret med gæld.

Nøgletallet indgår ofte i bankens kreditvurdering af en virksomhed. Banken ser dog ikke på egenkapitalandelen isoleret. Omsætning, driftsresultat, likviditet, pengestrømme, gældens sammensætning, branche og virksomhedens historik har også betydning.

Formlen for egenkapitalandel

Den almindelige formel er:

Egenkapitalandel = Egenkapital / Samlede aktiver × 100

Begge tal findes normalt i virksomhedens balance i årsrapporten. Egenkapitalen står typisk under passiver, mens de samlede aktiver står under aktiver. Beløbene skal opgøres på samme tidspunkt, eksempelvis ved regnskabsårets afslutning.

I nogle analyser anvendes gennemsnitlig egenkapital eller gennemsnitlige aktiver i stedet for årets afsluttende saldi. Det kan give et mere retvisende billede i virksomheder med store udsving i løbet af året. I almindelig regnskabsanalyse bruges årets balanceposter dog ofte som første beregning.

Sådan beregner du egenkapitalandelen

Beregningen kræver kun to regnskabstal, men fortolkningen kræver, at du ser på tallene i den rigtige sammenhæng. En høj egenkapitalandel er ikke automatisk tegn på en stærk virksomhed, og en lav andel er ikke nødvendigvis kritisk i alle brancher.

Eksempel på beregning

En virksomhed har følgende balance ved regnskabsårets afslutning:

Beregningen bliver:

1.200.000 / 3.000.000 × 100 = 40 %

Virksomhedens egenkapitalandel er dermed 40 %. Det betyder, at 40 % af aktiverne er finansieret med egenkapital, mens de resterende 60 % er finansieret med gæld eller andre forpligtelser.

Fortolkning af resultatet

En egenkapitalandel på 40 % kan isoleret set indikere en relativt solid kapitalstruktur. Banken vil dog blandt andet undersøge, om egenkapitalen består af likvide midler, bygninger, varelager eller andre aktiver, og om aktiverne er realistisk værdiansat.

Hvis en stor del af aktiverne består af langsomt omsættelige aktiver, kan virksomheden stadig have begrænset likviditet. Egenkapitalandel og likviditet måler derfor forskellige forhold:

• Egenkapitalandel handler primært om finansiel styrke og langsigtet modstandskraft.
• Likviditet handler om evnen til at betale regninger og gæld, når betalingerne forfalder.
• Rentabilitet handler om virksomhedens evne til at skabe overskud i forhold til den kapital, der er investeret.

Hvad påvirker egenkapitalandelen?

Egenkapitalandelen ændrer sig, når virksomhedens egenkapital eller samlede aktiver ændrer sig. Det sker ikke kun ved en kapitalforhøjelse. Det løbende driftsresultat, udbytte og ændringer i aktivernes værdi kan også påvirke nøgletallet.

Overskud og underskud

Et overskud, der bliver i virksomheden, øger normalt egenkapitalen. Hvis aktiverne er uændrede, vil egenkapitalandelen derfor stige. Et underskud reducerer normalt egenkapitalen og kan få egenkapitalandelen til at falde.

Hvis virksomheden eksempelvis har en egenkapital på 500.000 kr. og aktiver for 2.000.000 kr., er egenkapitalandelen 25 %. Et efterfølgende overskud på 200.000 kr., som ikke udloddes, øger egenkapitalen til 700.000 kr. Hvis aktiverne samtidig stiger til 2.200.000 kr., bliver den nye egenkapitalandel:

700.000 / 2.200.000 × 100 = 31,8 %

Udbytte og ejerudtag

Udbytte i et selskab reducerer egenkapitalen. Det samme gælder ejerudtag i relevante virksomhedsformer, når hævningen påvirker virksomhedens kapitalgrundlag. En høj indtjening kan derfor godt være fulgt af en lavere egenkapitalandel, hvis en stor del af resultatet trækkes ud.

Før du udbetaler udbytte eller foretager større private hævninger, bør du vurdere effekten på egenkapital, likviditet og eventuelle lånevilkår. Banken kan have krav til kapitalforhold eller følge udviklingen i egenkapitalen som en del af kreditforholdet.

Gældsfinansierede investeringer

Hvis virksomheden køber maskiner, biler eller ejendom med lånte penge, stiger både aktiver og gæld. Egenkapitalandelen falder typisk, fordi egenkapitalen ikke stiger tilsvarende.

En investering kan dog stadig være fornuftig. Den kan øge omsætningen, driftsresultatet og pengestrømmen på længere sigt. Derfor vurderer långivere også, om investeringen kan betale renter og afdrag, ikke kun om den midlertidigt reducerer egenkapitalandelen.

Egenkapitalandel og virksomhedens finansiering

En stærk egenkapitalandel kan gøre det lettere at få banklån, kassekredit eller anden finansiering, fordi långiveren har en større kapitalbuffer at se på. Hvis virksomhedens aktiver falder i værdi, eller driften giver underskud, er der typisk mere afstand til en situation, hvor kreditorerne ikke er dækket.

Ved en kreditvurdering af virksomheden vil långiveren normalt se på flere års regnskaber, den aktuelle balance og virksomhedens budgetter. Egenkapitalandelen sammenholdes ofte med gældens størrelse, indtjening og virksomhedens evne til at skabe positivt cash flow.

Hvilken betydning har en lav egenkapitalandel?

En lav egenkapitalandel kan føre til en mere forsigtig kreditvurdering. Det kan blandt andet betyde, at långiveren:

• ønsker mere dokumentation for virksomhedens indtjening og likviditet
• kræver sikkerhed i aktiver eller ejerens personlige kaution
• reducerer det tilbudte lånebeløb
• stiller krav om yderligere egenfinansiering
• vurderer virksomhedens budgetter og stresstest mere detaljeret

Det er ikke det samme som, at finansiering er udelukket. En virksomhed med lav egenkapitalandel kan stadig have stabile kunder, stærk indtjening og gode pengestrømme. I så fald kan driften opveje noget af den svagere balance.

Kapitalstrukturens betydning

Kapitalstruktur beskriver forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital. Fremmedkapital er eksempelvis banklån, realkreditlån, leverandørgæld, leasingforpligtelser og anden gæld.

Virksomheder med store, stabile aktiver kan ofte finansiere sig anderledes end virksomheder, der primært har immaterielle aktiver eller kortsigtede tilgodehavender. Et ejendomsselskab, en produktionsvirksomhed og en konsulentvirksomhed kan derfor have forskellige normale kapitalstrukturer.

Styrker og begrænsninger ved nøgletallet

Egenkapitalandelen er enkel at beregne og nem at sammenligne over tid. Den kan hurtigt vise, om virksomhedens finansiering bliver mere eller mindre gældsafhængig. Den kan også bruges i dialogen med banken, når du planlægger investeringer eller vurderer behovet for ny kapital.

Styrker

• Nøgletallet er baseret på balanceposter, som normalt findes i årsrapporten.
• Det giver et hurtigt billede af virksomhedens langsigtede finansielle buffer.
• Udviklingen over flere år kan vise, om virksomheden opbygger eller nedbryder kapital.
• Det kan bruges sammen med gældsgrad, likviditetsgrad og rentabilitetsmål.

Begrænsninger

Regnskabstal er ikke altid identiske med de aktuelle markedsværdier. En ejendom kan eksempelvis stå til en bogført værdi, der adskiller sig fra den pris, den reelt kan sælges til. Det påvirker forholdet mellem egenkapital og aktiver.

Virksomheder med mange immaterielle aktiver kan også have en lavere bogført egenkapital end virksomheder med store fysiske aktiver. Goodwill, udviklingsomkostninger, software og andre immaterielle værdier kan være vanskelige at vurdere i en kreditmæssig sammenhæng.

Derudover kan en høj egenkapitalandel dække over lav aktivitet eller uudnyttet kapital. Nøgletallet siger ikke i sig selv noget om vækst, indtjening eller betalingsevne. Det bør derfor kombineres med en analyse af resultatopgørelse, balance og pengestrømme.

Forskellen på egenkapitalandel og gældsgrad

Egenkapitalandel og gældsgrad beskriver beslægtede forhold, men de har forskellige nævnere og fortolkninger.

Egenkapitalandelen beregnes som egenkapital i forhold til samlede aktiver. Gældsgraden beregnes ofte som gæld i forhold til egenkapital. Hvis en virksomhed har egenkapital på 1 mio. kr. og samlede aktiver på 2,5 mio. kr., er egenkapitalandelen 40 %.

Hvis gælden samtidig udgør 1,5 mio. kr., bliver gældsgraden:

1.500.000 / 1.000.000 × 100 = 150 %

De to nøgletal supplerer hinanden. Egenkapitalandelen viser, hvor stor en del af aktiverne der er egenfinansieret. Gældsgraden viser, hvor meget gæld der er i forhold til ejernes kapital.

Ved analyser af virksomhedens samlede finansiering kan du også se på nettofinansieringsgrad. Den kan bidrage til at vurdere forholdet mellem rentebærende gæld og virksomhedens indtjening eller kapitalgrundlag, afhængigt af den anvendte definition.

Sådan kan du forbedre egenkapitalandelen

En virksomhed kan forbedre egenkapitalandelen ved at øge egenkapitalen, reducere gælden eller ændre sammensætningen af aktiver og forpligtelser. Effekten afhænger af virksomhedens situation og bør vurderes sammen med likviditeten.

Tilbageholdt overskud

Den mest almindelige metode er at lade en større del af overskuddet blive i virksomheden. Det øger egenkapitalen uden at tilføre ny kapital udefra. Metoden kræver, at virksomheden har en tilstrækkelig indtjening og kan undvære at udlodde hele resultatet.

Kapitalindskud

Ejerne kan tilføre ny kapital gennem eksempelvis en kapitalforhøjelse eller et efterstillet ejerlån. Den regnskabsmæssige effekt afhænger af, hvordan indskuddet struktureres. Et almindeligt lån øger ikke egenkapitalen, selv om pengene forbedrer likviditeten.

Et efterstillet lån kan i nogle kreditvurderinger blive behandlet anderledes end almindelig gæld, men långiverens konkrete vurdering og aftalevilkårene er afgørende. Du bør derfor afklare, hvordan kapitalen indgår i bankens analyse, før finansieringen etableres.

Afvikling af gæld

Hvis virksomheden bruger overskydende likviditet til at nedbringe gæld, kan soliditeten forbedres over tid. Det kan dog svække den kortsigtede likviditet. En ekstraordinær nedbringelse af et lån er derfor ikke nødvendigvis hensigtsmæssig, hvis virksomheden samtidig mangler driftskapital til løn, leverandører eller vækst.

Hvilke regnskabstal bør du samle til banken?

Hvis du søger finansiering, bør du kunne forklare både den aktuelle egenkapitalandel og årsagen til dens udvikling. Banken vil ofte bede om årsrapporter, perioderegnskab, budgetter og oplysninger om eksisterende gæld.

Relevant dokumentation kan blandt andet være:

1. Seneste årsrapport med resultatopgørelse og balance.
2. Aktuelt perioderegnskab med sammenligning til sidste år.
3. Likviditetsbudget med forventede indbetalinger og betalinger.
4. Driftsbudget med forventet omsætning, omkostninger og resultat.
5. Oversigt over banklån, leasing, leverandørgæld og andre forpligtelser.
6. Beskrivelse af planlagte investeringer og den forventede effekt på driften.

For en nystartet virksomhed findes der ikke flere års historiske regnskaber. Her vil banken i højere grad se på ejerens erfaring, budgetforudsætninger, egenfinansiering, branche, kundegrundlag og eventuelle sikkerheder. Ved erhvervslån til opstart kan ejerens private økonomi og personlige kaution også få betydning, fordi virksomheden endnu ikke har opbygget en dokumenteret kredit historik.

Hvordan påvirker egenkapitalandelen forskellige finansieringsformer?

Betydningen af egenkapitalandelen varierer efter finansieringsformen. Ved finansiering med sikkerhed i et konkret aktiv ser långiveren både på virksomhedens samlede kapitalstruktur og aktivets værdi. Ved finansiering uden sikkerhed vil virksomhedens indtjening, likviditet og egenkapital ofte få større vægt.

Ved et lån til en erhvervsejendom vurderes egenkapitalandelen eksempelvis sammen med ejendommens markedsværdi, lejeindtægter og belåningsgrad. Ved erhvervslån uden sikkerhed kan långiveren i stedet lægge større vægt på virksomhedens løbende omsætning, kontobevægelser og historiske betalinger.

Brug egenkapitalandelen aktivt i økonomistyringen

Du bør følge egenkapitalandelen løbende, ikke kun når årsrapporten er færdig. Et månedligt eller kvartalsvist nøgletal kan vise, om vækst, investeringer eller ejerudtag ændrer virksomhedens finansielle råderum.

En praktisk opfølgningsmodel

1. Beregn egenkapitalandelen ved hvert kvartal.
2. Sammenlign med samme tidspunkt sidste år.
3. Forklar ændringer med resultat, udbytte, investeringer eller ny gæld.
4. Vurder udviklingen sammen med likviditetsbudget og gældsbetalinger.
5. Opdater banken, hvis der sker væsentlige ændringer i kapitalstrukturen.

Hvis virksomheden samtidig følger driftsindtjeningen, bliver analysen mere anvendelig. Et nøgletal som EBITDA kan eksempelvis bruges til at analysere den underliggende drift før renter, skat og afskrivninger. EBITDA kan ikke erstatte en pengestrømsanalyse, men det kan hjælpe med at forklare, om virksomhedens gæld understøttes af en stabil drift.

Vær også opmærksom på, at egenkapitalandelen kan ændre sig på grund af regnskabsmæssige reguleringer uden tilsvarende ændring i likviditeten. Det gør forklaringen bag udviklingen mindst lige så vigtig som selve procenten.