Et SMV erhvervslån er finansiering målrettet små og mellemstore virksomheder, der har behov for kapital til eksempelvis vækst, investeringer, likviditet, udstyr eller refinansiering. Erhvervslån til SMV’er kan komme fra banker, alternative erhvervslångivere eller andre finansieringskilder, og vilkårene afhænger normalt af virksomhedens økonomi, lånets formål, tilbagebetalingsevne og eventuel sikkerhed.
For virksomheden er det afgørende ikke kun, om lånet kan godkendes. Finansieringen skal også kunne bæres af virksomhedens løbende cash flow. Derfor bør lånebeløb, løbetid, rente, gebyrer og afdrag vurderes samlet, før virksomheden optager ny gæld.
Hvad er et SMV erhvervslån?
SMV står for små og mellemstore virksomheder. Begrebet dækker en meget stor del af danske virksomheder, men et SMV erhvervslån er ikke nødvendigvis en særskilt juridisk lånetype. Betegnelsen bruges typisk om finansiering til virksomheder, hvor långiverens produkter og kreditvurdering er rettet mod mindre og mellemstore erhverv.
Finansieringen kan være et traditionelt banklån med faste afdrag, et online erhvervslån, en kassekredit, leasing, factoring eller en mere specialiseret finansieringsform. Den rigtige løsning afhænger blandt andet af, hvad pengene skal bruges til, og hvor hurtigt investeringen forventes at skabe indtjening.
Hvad kan et erhvervslån til SMV’er bruges til?
Virksomheder bruger typisk ekstern finansiering, når en investering ikke bør eller kan finansieres fuldt ud af den eksisterende likviditet. Det kan blandt andet være relevant ved:
- køb af maskiner, produktionsudstyr eller IT-systemer,
- lageropbygning før en travl periode,
- ansættelse af medarbejdere i forbindelse med vækst,
- renovering eller udvidelse af lokaler,
- køb af virksomhed eller aktiviteter fra en anden virksomhed,
- finansiering af markedsføring og ekspansion,
- udjævning af midlertidige likviditetsudsving,
- refinansiering af eksisterende erhvervsgæld.
Et erhvervslån bør som udgangspunkt finansiere et behov, hvor virksomheden kan forklare, hvordan kapitalen bidrager til drift, produktivitet, vækst eller økonomisk stabilitet. Et uklart finansieringsformål kan også gøre kreditvurderingen vanskeligere.
Hvad bør en SMV vurdere før et erhvervslån?
Lånet bør vurderes ud fra både behovet for kapital og virksomhedens evne til at betale finansieringen tilbage.
Formålet
Definér præcist, hvad finansieringen skal bruges til, og hvordan investeringen forventes at påvirke virksomheden.
Cash flow
Vurder om virksomhedens løbende pengestrømme kan betale renter, gebyrer og afdrag uden at presse driften unødigt.
Samlet omkostning
Sammenlign ikke kun renten. Etableringsomkostninger, løbende gebyrer og løbetid påvirker også den samlede tilbagebetaling.
Forskellige former for finansiering til SMV’er
Der findes ikke én finansieringsform, som passer til alle små og mellemstore virksomheder. En virksomhed med stabile abonnementsindtægter kan have et andet finansieringsbehov end en handelsvirksomhed med store sæsonudsving eller en produktionsvirksomhed, der skal købe en ny maskine.
Traditionelt erhvervslån
Et almindeligt erhvervslån udbetales typisk som et samlet beløb, der tilbagebetales over en aftalt periode. Afdragene kan være månedlige eller følge en anden betalingsplan. Denne type finansiering kan være relevant til større, afgrænsede investeringer.
Kassekredit
En kassekredit giver virksomheden adgang til en kreditramme, som kan trækkes på efter behov. Den kan være velegnet til kortvarige udsving i arbejdskapitalen, eksempelvis hvis kunder betaler senere, end virksomheden skal betale leverandørerne.
En kassekredit bør normalt ikke bruges som permanent finansiering af langsigtede investeringer. Hvis kreditten konstant er fuldt udnyttet, kan et struktureret lån med en fast tilbagebetalingsplan være mere gennemsigtigt.
Online erhvervslån
Alternative erhvervslångivere tilbyder ofte digitale ansøgningsprocesser og kreditvurdering baseret på virksomhedens regnskabs- og betalingsdata. Prisstruktur, sikkerhedskrav og tilbagebetalingsmodel varierer mellem udbyderne, så vilkårene bør vurderes individuelt.
Leasing
Leasing kan bruges til eksempelvis biler, maskiner og andet driftsudstyr. I stedet for at virksomheden køber aktivet kontant eller finansierer hele købet med et lån, betales der løbende leasingydelser efter den konkrete aftale.
Factoring
Ved factoring finansieres virksomheden med udgangspunkt i udestående fakturaer. Det kan frigøre likviditet, før kunderne har betalt. Omkostningerne og betingelserne afhænger blandt andet af fakturaerne, kundernes kreditværdighed og factoringaftalens opbygning.
Finansiering af ejendom
Hvis en SMV skal købe lokaler eller anden erhvervsejendom, kan finansieringen bestå af flere elementer. Det kan blandt andet omfatte realkredit, bankfinansiering og egenkapital. Finansiering af erhvervsejendom adskiller sig derfor ofte væsentligt fra et almindeligt erhvervslån til driftskapital.
Hvordan adskiller de typiske løsninger sig?
Tabellen viser overordnede forskelle. De konkrete renter, løbetider, krav og omkostninger varierer mellem banker og andre långivere.
| Finansiering | Typisk anvendelse | Tilbagebetaling | Sikkerhed |
|---|---|---|---|
| Erhvervslån | Investeringer og vækst | Planlagte afdrag | Afhænger af kreditvurderingen |
| Kassekredit | Arbejdskapital og likviditet | Fleksibel udnyttelse af kreditrammen | Kan kræves |
| Leasing | Biler, maskiner og udstyr | Løbende leasingydelser | Aktivet indgår normalt centralt i aftalen |
| Factoring | Likviditet fra fakturaer | Knyttet til tilgodehavender | Fakturaerne er centrale |
Hvordan vurderer långiveren en SMV?
En långiver skal vurdere sandsynligheden for, at virksomheden kan betale lånet tilbage. Derfor handler en kreditvurdering af virksomheden ikke kun om omsætning. Indtjening, likviditet, gæld og virksomhedens historik kan være mindst lige så vigtige.
Omsætning
Omsætningen viser virksomhedens salg, men siger ikke alene noget om dens betalingsevne. En virksomhed kan have høj omsætning og samtidig have små avancer, betydelige omkostninger eller et negativt cash flow.
Långiveren kan derfor se på både omsætningens størrelse, udviklingen over tid og hvor stabil den er. Store udsving kan være naturlige i sæsonbetonede virksomheder, men virksomheden bør kunne forklare dem.
Driftsresultat og EBITDA
Resultatet fra den normale drift er centralt, fordi gæld i sidste ende skal betales af virksomhedens indtjening og pengestrømme. Et af de nøgletal, der kan anvendes i analysen, er EBITDA, som står for resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer.
EBITDA kan være nyttigt til at sammenligne den underliggende drift, men tallet er ikke det samme som virksomhedens disponible likviditet. Investeringer, ændringer i arbejdskapital, renter, skat og afdrag påvirker fortsat cash flowet.
Egenkapital og soliditet
Egenkapitalen fungerer som virksomhedens økonomiske buffer. En långiver kan blandt andet se på virksomhedens egenkapitalandel, også kaldet soliditetsgrad, for at vurdere hvor stor en del af aktiverne der er finansieret med egenkapital.
En højere egenkapitalandel kan give virksomheden større modstandskraft over for tab. Det betyder dog ikke automatisk, at et lån bliver godkendt. Långiveren vurderer normalt flere økonomiske og ikke-økonomiske forhold samlet.
Likviditet
Likviditet handler om virksomhedens evne til at betale sine kortfristede forpligtelser. Balancen mellem likvide aktiver, tilgodehavender, lager og kortfristet gæld kan derfor indgå i kreditvurderingen.
Nøgletal som likviditetsgrad 1 og 2 kan bruges til at analysere den kortsigtede betalingsevne, men bør altid vurderes i relation til virksomhedens branche og forretningsmodel.
Eksisterende gæld
Hvis virksomheden allerede har lån, leasingforpligtelser, kassekredit eller anden gæld, påvirker det pladsen til yderligere finansiering. Långiveren kan undersøge både gældens størrelse og de løbende betalinger.
En virksomhed kan være rentabel og stadig være for højt belånt til, at yderligere gæld er økonomisk forsvarlig. Derfor er forholdet mellem indtjening, cash flow og samlede gældsforpligtelser vigtigt.
Betalingshistorik og offentlige oplysninger
Virksomhedens betalingshistorik kan også indgå. Manglende eller forsinkede betalinger kan være et risikosignal. Afhængigt af virksomhedstype og långiver kan årsrapporter fra Erhvervsstyrelsen, CVR-oplysninger, regnskabsmateriale og andre relevante økonomiske data anvendes i vurderingen.
Branche, alder og ejerforhold
Virksomhedens branche kan påvirke kreditrisikoen. En virksomhed i en konjunkturfølsom branche kan blive vurderet anderledes end en virksomhed med stabile og tilbagevendende indtægter.
Virksomhedens alder kan også have betydning. En etableret SMV med flere års regnskabstal giver långiveren et større historisk datagrundlag end en ny virksomhed. Ved en nystartet virksomhed kan budgetter, ejerens erfaring og egen kapital derfor få større betydning. Der findes særskilte overvejelser ved erhvervslån til opstart.
Oplysninger en långiver kan lægge vægt på
Det præcise dokumentationskrav afhænger af långiveren, finansieringsformen og virksomhedens situation.
Dokumentation ved ansøgning om SMV erhvervslån
Dokumentationskravene varierer. En bank med en omfattende kreditproces kan efterspørge flere oplysninger end en digital långiver, der kan hente en del af de nødvendige data elektronisk.
Afhængigt af virksomhed og låneformål kan det være relevant at have følgende materiale klar:
- seneste årsrapport eller årsregnskab,
- nyere perioderegnskab, hvis årsregnskabet er gammelt,
- likviditetsbudget,
- resultatbudget,
- oversigt over eksisterende lån og kreditter,
- oplysninger om finansieringens formål,
- investeringsbudget eller tilbud på det aktiv, der skal købes,
- oplysninger om ejere og eventuelle kautionister.
Hvorfor er et likviditetsbudget vigtigt?
Et resultatbudget kan vise, om virksomheden forventer overskud, men et likviditetsbudget viser, hvornår pengene faktisk kommer ind og går ud. Den forskel er væsentlig for tilbagebetaling af et lån.
En virksomhed kan eksempelvis have faktureret et stort salg og dermed registreret en indtægt, selv om kunden først betaler senere. Renter og låneafdrag skal derimod betales på bestemte tidspunkter. Derfor kan en ellers rentabel virksomhed få likviditetsproblemer.
Renter og omkostninger på erhvervslån til SMV’er
Prisen på et SMV erhvervslån afhænger af den konkrete aftale. Der findes ikke én generel rente, som gælder for alle små og mellemstore virksomheder. Renten kan blandt andet påvirkes af virksomhedens kreditrisiko, lånets størrelse, løbetid, sikkerhed og långiverens prisstruktur.
Ved sammenligning af finansiering bør du derfor se på flere elementer end den annoncerede eller tilbudte rente på erhvervslånet.
Rente
Renten beregnes normalt ud fra den udestående gæld efter de vilkår, der står i låneaftalen. Den kan være fast eller variabel. Ved en variabel rente kan virksomhedens fremtidige finansieringsomkostninger ændre sig.
Etableringsgebyrer
Nogle långivere opkræver et gebyr for at etablere finansieringen. Gebyret påvirker den samlede pris, selv om det ikke fremgår af selve rentesatsen.
Løbende gebyrer
En finansieringsaftale kan også indeholde løbende administrations-, konto- eller kreditrelaterede gebyrer. Gebyrstrukturen varierer mellem produkter og långivere og bør derfor læses sammen med rentebetingelserne.
Førtidig indfrielse
Hvis virksomheden forventer at kunne tilbagebetale lånet hurtigere end aftalt, bør vilkårene for førtidig indfrielse undersøges. Muligheden og eventuelle omkostninger afhænger af den konkrete låneaftale.
Samlet tilbagebetaling
Den samlede tilbagebetaling er summen af afdrag, renter og relevante gebyrer gennem finansieringens løbetid. To lån med samme hovedstol kan derfor have forskellige samlede omkostninger.
Eksempel på vurdering af et erhvervslån
Antag som et vejledende regneeksempel, at en virksomhed overvejer at låne 500.000 kr. til nyt produktionsudstyr. Virksomheden forventer, at investeringen øger dens årlige driftsmæssige cash flow med 180.000 kr.
Virksomheden bør ikke nøjes med at spørge, om de 500.000 kr. kan lånes. Den bør beregne, hvordan de faktiske lånebetalinger påvirker likviditeten.
- Beregn de forventede renter og gebyrer efter det konkrete lånetilbud.
- Fastlæg de årlige eller månedlige afdrag.
- Sammenhold de samlede betalinger med virksomhedens eksisterende cash flow.
- Indregn en buffer for perioder med lavere omsætning eller højere omkostninger.
- Vurder om investeringen stadig giver økonomisk mening efter finansieringsomkostningerne.
Hvis de årlige betalinger på lånet eksempelvis er 130.000 kr., mens investeringen forventes at forbedre cash flowet med 180.000 kr., er der i det vejledende eksempel en forskel på 50.000 kr. Det er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afgøre, om lånet er hensigtsmæssigt. Virksomheden skal også tage højde for usikkerhed i prognosen, øvrige investeringer, skatter, arbejdskapital og eksisterende gældsbetalinger.
Et overskud er ikke det samme som likviditet
En SMV kan vise regnskabsmæssigt overskud og samtidig mangle likviditet til renter og afdrag. Långiverens vurdering vil derfor ofte omfatte virksomhedens faktiske pengestrømme og ikke kun årets resultat.
Løbetid og tilbagebetaling
Løbetiden bør passe til det, virksomheden finansierer. Kortere løbetid betyder normalt, at gælden afvikles hurtigere, men det giver samtidig større løbende afdrag. En længere løbetid reducerer typisk den periodiske betaling, men gælden eksisterer i længere tid og kan medføre højere samlede finansieringsomkostninger.
Match løbetiden med investeringen
Hvis et lån finansierer et aktiv, bør tilbagebetalingsperioden vurderes i forhold til aktivets økonomiske levetid. Det kan eksempelvis være problematisk at afdrage på finansieringen længe efter, at det finansierede udstyr er blevet udskiftet eller har mistet sin værdi.
Ved finansiering af arbejdskapital er problemstillingen anderledes. Her kan en kassekredit eller anden kortfristet finansiering være mere relevant end et flerårigt lån, hvis behovet primært skyldes forskydninger mellem ind- og udbetalinger.
Sikkerhed og personlig kaution
En långiver kan kræve sikkerhed for et erhvervslån. Sikkerheden reducerer långiverens tab, hvis virksomheden ikke kan betale gælden som aftalt.
Sikkerheden kan afhængigt af finansieringen være knyttet til eksempelvis aktiver, ejendom, virksomhedspant eller andre værdier. Ved nogle finansieringsprodukter kan der i stedet eller samtidig blive stillet krav om personlig kaution fra virksomhedens ejer.
Hvad betyder personlig kaution?
Ved personlig kaution påtager ejeren eller en anden person sig et personligt ansvar efter kautionens konkrete vilkår, hvis virksomheden ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Det ændrer risikoprofilen væsentligt for ejeren og bør derfor vurderes særskilt fra virksomhedens normale forpligtelser.
Et produkt, der markedsføres som erhvervslån uden sikkerhed, bør heller ikke automatisk fortolkes som finansiering uden nogen form for personlig hæftelse eller kaution. Det afhænger af den konkrete aftale.
SMV’ens selskabsform kan påvirke finansieringen
Långiveren ser blandt andet på, hvem der juridisk optager lånet, og hvordan ejerens hæftelse er struktureret. Der er derfor forskel på finansiering af en personligt ejet virksomhed og et kapitalselskab.
Enkeltmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed og dens ejer er ikke økonomisk adskilt på samme måde som et kapitalselskab og dets ejer. Det har betydning for hæftelse og kreditvurdering. Ved lån til enkeltmandsvirksomhed kan ejerens personlige økonomiske forhold derfor være særligt relevante.
Anpartsselskab
Et ApS er en selvstændig juridisk enhed, men det betyder ikke nødvendigvis, at långiveren udelukkende ser på selskabets aktiver og regnskab. Især i mindre ejerledede virksomheder kan ejerforhold, ledelseserfaring og eventuel personlig kaution stadig indgå i vurderingen.
Hvor stort et erhvervslån bør en SMV tage?
Det relevante lånebeløb bør tage udgangspunkt i det dokumenterede kapitalbehov og virksomhedens betalingsevne. At virksomheden kan blive godkendt til et bestemt beløb betyder ikke nødvendigvis, at den bør låne hele beløbet.
En praktisk beregning kan begynde med:
Kapitalbehov = investering + nødvendigt likviditetsberedskab – egen finansiering
Antag som vejledende eksempel, at et projekt kræver 800.000 kr. Virksomheden vil selv finansiere 300.000 kr. og ønsker samtidig en likviditetsbuffer på 100.000 kr. Det beregnede eksterne finansieringsbehov bliver:
800.000 kr. + 100.000 kr. – 300.000 kr. = 600.000 kr.
Herefter bør virksomheden undersøge, om betalingerne på et lån på 600.000 kr. passer til dens forventede cash flow. En beregning af erhvervslån kan bruges til at sammenholde lånebeløb, løbetid og betalinger, men beregningen bør kombineres med virksomhedens eget likviditetsbudget.
Hvordan kan en SMV styrke sin låneansøgning?
En stærk ansøgning gør det lettere for långiveren at forstå både finansieringsbehovet og virksomhedens tilbagebetalingsevne. Det betyder ikke, at finansieringen automatisk bliver godkendt, men usikkerheder kan reduceres ved at levere relevante oplysninger i en struktureret form.
Forklar hvad pengene skal skabe
Et konkret investeringsformål er lettere at vurdere end et generelt ønske om mere likviditet. Hvis virksomheden søger finansiering til en maskine, kan den eksempelvis beskrive anskaffelsesprisen, forventet kapacitetsforbedring og den økonomiske effekt.
Dokumentér udviklingen
Hvis de seneste regnskabstal er forbedret eller forværret væsentligt, bør virksomheden kunne forklare hvorfor. En enkelt periode giver ikke altid et retvisende billede af virksomhedens økonomi.
Lav realistiske budgetter
Budgetter bør bygge på dokumenterbare antagelser. En prognose med meget kraftig vækst uden en klar forklaring kan være mindre overbevisende end et konservativt budget med tydelige forudsætninger.
Vis hvordan lånet skal betales tilbage
En långiver vil normalt være interesseret i kilden til tilbagebetalingen. Ved en investering kan det eksempelvis være øget indtjening. Ved sæsonfinansiering kan det være indbetalinger fra salg senere i sæsonen.
Hvornår kan yderligere gæld være problematisk?
Et lån kan styrke virksomheden, hvis kapitalen bruges produktivt og tilbagebetalingen passer til økonomien. Men gæld øger også virksomhedens faste betalingsforpligtelser.
Det kræver særlig opmærksomhed, hvis:
- virksomheden allerede bruger en stor del af sit cash flow på gældsbetalinger,
- eksisterende kredit konstant er fuldt udnyttet,
- omsætningen falder over flere perioder,
- budgettet kun hænger sammen under meget optimistiske forudsætninger,
- lånet primært skal bruges til at betale eksisterende driftsunderskud uden en klar plan for forbedring,
- virksomheden ikke har en likviditetsbuffer til uforudsete udgifter.
Refinansiering kan i nogle tilfælde forbedre virksomhedens betalingsprofil, men det bør vurderes ud fra de samlede omkostninger og ikke blot ud fra en lavere månedlig betaling. En lavere ydelse kan eksempelvis skyldes en længere løbetid, som samtidig forlænger gældsperioden.
SMV-lån og forholdet mellem vækst og risiko
Finansiering kan gøre det muligt at gennemføre en investering tidligere, end hvis virksomheden skulle opspare hele beløbet først. Det kan være værdifuldt, hvis investeringen har en forventet økonomisk effekt, der overstiger finansieringsomkostningerne.
Gæld skaber samtidig gearing. Det betyder, at virksomheden bruger lånt kapital til at finansiere sine aktiver eller aktiviteter. Hvis investeringen lykkes, kan egenkapitalen udnyttes mere effektivt. Hvis investeringen udvikler sig dårligere end forventet, skal renter og afdrag stadig betales.
Stress-test virksomhedens budget
En SMV kan derfor med fordel beregne mere end ét scenarie. Ud over basisbudgettet kan virksomheden eksempelvis undersøge konsekvenserne af lavere salg, højere råvarepriser, tab af en større kunde eller forsinket opstart af investeringen.
Hvis virksomheden kun kan betale lånet under det mest optimistiske scenarie, er finansieringen mere følsom. Hvis der derimod er tilstrækkeligt cash flow under mere forsigtige forudsætninger, er den økonomiske buffer større.
Erhvervslån er ikke omfattet af alle de samme regler som privatlån
Et erhvervslån er finansiering til erhvervsmæssige formål. Regler og beskyttelsesmekanismer, der gælder for privatpersoners forbrugerkreditter, kan derfor ikke uden videre overføres til virksomhedslån.
Virksomheden bør læse låneaftalens konkrete bestemmelser om rente, gebyrer, misligholdelse, sikkerhed, kaution, opsigelse og førtidig tilbagebetaling. Det er især vigtigt ved større eller mere komplekse finansieringer, hvor aftalens økonomiske betydning kan række flere år frem.