EBITDA

EBITDA er et driftsøkonomisk nøgletal, der viser virksomhedens resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger. Forkortelsen står for Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization. På dansk bruges ofte formuleringen resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer.

Nøgletallet bruges til at vurdere den underliggende indtjening fra driften uden direkte påvirkning fra virksomhedens finansiering, skatteforhold og regnskabsmæssige afskrivninger. EBITDA kan derfor gøre det lettere at sammenligne virksomheder med forskellige kapitalstrukturer, investeringer og afskrivningsprofiler.

EBITDA er dog ikke det samme som likviditet eller frit cash flow. Tallet medregner blandt andet ikke investeringer i maskiner, ændringer i arbejdskapital, afdrag på gæld eller betaling af renter og skat. Det skal derfor bruges sammen med andre regnskabstal.

Hvad betyder EBITDA?

EBITDA måler virksomhedens driftsresultat, før visse finansielle og regnskabsmæssige poster indgår. Det betyder, at tallet fokuserer på den aktivitet, som virksomhedens normale drift skaber.

Renter er udeladt, fordi virksomheder kan have forskellig gæld. En virksomhed med mange lån kan have et lavere resultat efter renter end en gældfri konkurrent, selv om driften før finansiering er lige stærk.

Skat er udeladt, fordi skattebetaling kan afhænge af selskabsform, tidligere underskud, afskrivninger og andre forhold. Afskrivninger og amortiseringer er udeladt, fordi de fordeler tidligere investeringer over flere regnskabsår uden at være en betaling i den aktuelle periode.

Afskrivninger og amortiseringer

Afskrivninger vedrører typisk materielle aktiver som produktionsudstyr, biler, inventar og bygninger. Amortiseringer bruges ofte om immaterielle aktiver som software, patenter, udviklingsprojekter og goodwill.

Hvis en virksomhed køber en maskine for 500.000 kr. og afskriver den over fem år, kan den årlige regnskabsmæssige afskrivning eksempelvis være 100.000 kr. Afskrivningen reducerer årets regnskabsmæssige resultat, men der sker ikke en ny betaling på 100.000 kr. i hvert af de fem år.

Det ændrer ikke ved, at maskinen oprindeligt krævede en kontant investering. Derfor kan EBITDA være høj, samtidig med at virksomheden har et stort kapitalbehov til vedligeholdelse og nye investeringer.

Sådan beregner du EBITDA

EBITDA kan beregnes på to almindelige måder. Den ene tager udgangspunkt i driftsresultatet, mens den anden tager udgangspunkt i årets resultat.

Formel baseret på EBIT

Den mest direkte formel er:

EBITDA = EBIT + afskrivninger + amortiseringer

EBIT er virksomhedens resultat før renter og skat. Når afskrivninger og amortiseringer lægges tilbage, får du resultatet før disse regnskabsmæssige omkostninger.

Formel baseret på årets resultat

Hvis du starter med årets resultat, kan du bruge denne beregning:

EBITDA = årets resultat + renter + skat + afskrivninger + amortiseringer

Denne metode kræver, at du identificerer de relevante poster korrekt i årsrapporten. Ekstraordinære poster, engangsindtægter og engangsomkostninger bør vurderes særskilt, hvis EBITDA skal bruges til at analysere den normale drift.

Konkrete regneeksempel

Antag, at en virksomhed har følgende regnskabstal i et år:

EBITDA beregnes sådan:

350.000 + 90.000 + 110.000 + 180.000 + 20.000 = 750.000 kr.

Virksomhedens EBITDA er dermed 750.000 kr. i det illustrative eksempel. Det betyder ikke, at virksomheden har 750.000 kr. til rådighed på bankkontoen. Der kan blandt andet være betalt for varelagre, debitorer, investeringer, afdrag og skat.

EBITDA-margin: Hvor stor en del af omsætningen bliver til driftsindtjening?

EBITDA-marginen viser EBITDA i forhold til omsætningen. Den bruges til at vurdere virksomhedens driftsmæssige lønsomhed og udviklingen over tid.

EBITDA-margin = EBITDA / omsætning × 100

Hvis virksomheden i eksemplet har en omsætning på 5.000.000 kr., bliver beregningen:

750.000 / 5.000.000 × 100 = 15 procent

En EBITDA-margin på 15 procent betyder, at virksomheden før renter, skat og afskrivninger har en driftsindtjening svarende til 15 procent af omsætningen.

Marginen bør normalt sammenlignes med virksomhedens egne tidligere år og med virksomheder i samme branche. En høj margin i en konsulentvirksomhed kan ikke uden videre sammenlignes med marginen i en produktionsvirksomhed, hvor maskiner, lager og vedligeholdelse fylder mere.

Hvad kan ændre EBITDA-marginen?

• Prisændringer på virksomhedens produkter eller ydelser.
• Lønninger og andre personaleomkostninger.
• Indkøbspriser og leverandørvilkår.
• Produktivitet og kapacitetsudnyttelse.
• Produktmiks og kundesammensætning.
• Engangsomkostninger og ekstraordinære indtægter.

En stigende EBITDA-margin kan være tegn på bedre prissætning eller effektivisering. Den kan også skyldes, at omkostninger er flyttet til en anden regnskabspost, eller at en midlertidig indtægt har forbedret året. Derfor bør udviklingen undersøges i resultatopgørelsen og ikke kun i ét nøgletal.

Forskellen på EBITDA, EBIT og årets resultat

De tre resultatmål viser forskellige niveauer i virksomhedens økonomi. Forveksling kan føre til en forkert vurdering af indtjening og finansieringsevne.

EBITDA er ofte højere end EBIT, fordi afskrivninger og amortiseringer er lagt tilbage. Forskellen bliver større, hvis virksomheden har investeret betydeligt i udstyr, ejendomme, software eller andre aktiver.

En virksomhed kan derfor have positiv EBITDA og negativt årets resultat. Det kan ske, hvis renteomkostninger, afskrivninger eller skat overstiger driftsindtjeningen.

EBITDA og virksomhedens mulighed for finansiering

Banker og alternative erhvervslångivere kan bruge EBITDA som et af flere mål for virksomhedens tilbagebetalingsevne. En stabil og positiv EBITDA kan indikere, at driften skaber indtjening før finansieringsomkostninger.

Ved en kreditvurdering af virksomhed ser långiveren dog normalt på hele virksomhedens økonomi. EBITDA står ikke alene. Vurderingen kan også omfatte:

• Omsætningens størrelse og udvikling.
• EBITDA-margin og driftsresultatets stabilitet.
• Likviditet og pengestrømme.
• Eksisterende gæld og fremtidige afdrag.
• Egenkapital og soliditet.
• Debitorer, kreditorer og lagerbinding.
• Betalingshistorik over for banker, leverandører og Skattestyrelsen.
• Virksomhedens alder, branche og ejerforhold.
• Budgetter og forventninger til den kommende periode.
• Mulighed for sikkerhedsstillelse eller personlig kaution.

Gældsgrad og EBITDA

Et almindeligt analyseværktøj er forholdet mellem rentebærende nettogæld og EBITDA:

Nettogæld/EBITDA = rentebærende gæld minus likvide beholdninger / EBITDA

Hvis virksomheden har 3.000.000 kr. i rentebærende gæld, 500.000 kr. i likvide beholdninger og en EBITDA på 750.000 kr., bliver beregningen:

(3.000.000 – 500.000) / 750.000 = 3,33

Forholdstallet på 3,33 viser nettogælden målt i forhold til årets EBITDA. Det er ikke en direkte beregning af, hvor mange år gælden tager at tilbagebetale. Den faktiske betalingsevne påvirkes af skat, investeringer, ændringer i arbejdskapital, renter og afdrag.

EBITDA i forbindelse med låneansøgning

Ved en ansøgning om erhvervslån kan långiveren bede om årsrapporter, saldobalancer, kontoudtog, budgetter og oplysninger om eksisterende finansiering. EBITDA kan fremgå af årsrapporten eller beregnes ud fra resultatopgørelsen.

En positiv EBITDA kan styrke analysen, men en faldende udvikling kan give anledning til spørgsmål. Långiveren vil eksempelvis undersøge, om faldet skyldes lavere salg, pressede bruttoavancer, højere lønomkostninger eller midlertidige forhold.

Virksomhedens juridiske form har også betydning. I et ApS vurderes selskabets økonomi særskilt, men ejere eller ledelse kan i nogle situationer blive bedt om personlig kaution. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren som udgangspunkt personligt for virksomhedens forpligtelser, hvilket indgår i den samlede vurdering.

Hvorfor EBITDA ikke er det samme som cash flow

Cash flow beskriver de faktiske betalinger ind og ud af virksomheden. EBITDA er derimod et periodiseret resultatmål fra resultatopgørelsen.

Forskellen bliver tydelig, hvis virksomheden sælger meget på kredit. Omsætning og EBITDA kan stige, selv om kunderne endnu ikke har betalt. Pengene er bundet i debitorer, og virksomheden kan derfor få et likviditetspres.

Det samme gælder lageropbygning. En virksomhed kan have positiv EBITDA, men samtidig bruge kontanter på at købe varer til lager. Investeringer i maskiner, biler eller software reducerer også likviditeten, selv om de ikke påvirker EBITDA fuldt ud i anskaffelsesåret.

Forenklet sammenhæng mellem EBITDA og pengestrøm

En forenklet analyse kan se sådan ud:

EBITDA
− betalt skat
− renteudgifter
− investeringer
− afdrag
− stigning i arbejdskapital
= beløb tilbage efter finansiering og drift

Det er ikke en fuld pengestrømsopgørelse, men den viser, hvorfor EBITDA ikke bør bruges som direkte mål for, hvor meget virksomheden kan låne eller betale tilbage.

Styrker ved at bruge EBITDA

Sammenligning af virksomheder

EBITDA kan gøre sammenligninger mere ensartede, når virksomheder har forskellige lån, skattesituationer eller afskrivningsprofiler. En virksomhed med høj gæld får ikke automatisk en lavere EBITDA, fordi renterne holdes uden for beregningen.

Analyse af driftsudvikling

Ved at følge EBITDA over flere år kan du se, om den underliggende drift forbedres. Det er særligt relevant, hvis årets resultat svinger på grund af ændringer i renter, afskrivninger eller skat.

Værdiansættelse

EBITDA bruges ofte i forbindelse med virksomhedshandler, hvor en virksomhedsværdi kan blive vurderet ud fra en multipel af EBITDA. En sådan vurdering kræver dog sammenlignelige virksomheder, korrekt normalisering og en vurdering af gæld, investeringer, vækst og risici.

En høj EBITDA-multipel er ikke automatisk et tegn på, at virksomheden er dyr. En lav multipel er heller ikke nødvendigvis attraktiv. Kapitalbehov, kundeafhængighed, kontraktlængde og indtjeningens stabilitet påvirker den samlede vurdering.

Begrænsninger og typiske fejlkilder

EBITDA er ikke et officielt regnskabsmål med én universel opgørelsesmetode på samme måde som flere poster i årsregnskabet. Virksomheder kan derfor præsentere justeret EBITDA på forskellige måder.

Justeret EBITDA

Justeret EBITDA forsøger at vise den normale driftsindtjening ved at fjerne poster, som virksomheden vurderer som ekstraordinære eller ikke tilbagevendende. Det kan eksempelvis være en engangsomkostning til en retssag, en større omstrukturering eller en ekstraordinær gevinst ved salg af et aktiv.

Justeringer skal dokumenteres og vurderes kritisk. Hvis de samme omkostninger optræder hvert år, er de næppe reelt ekstraordinære. En långiver eller investor kan derfor anvende en anden normaliseret EBITDA end virksomhedens egen præsentation.

Andre begrænsninger

• EBITDA medregner ikke nødvendige investeringer i virksomhedens drift.
• EBITDA medregner ikke betaling af renter, skat eller gældsafdrag.
• EBITDA kan være positiv, selv om likviditeten er presset.
• Store forskelle i afskrivningsbehov kan gøre sammenligninger misvisende.
• Engangsindtægter kan få driftsindtjeningen til at se stærkere ud end normalt.
• Negative eller meget lave EBITDA-tal kan gøre multipler vanskelige at fortolke.

EBITDA i forskellige virksomhedstyper

Nøgletallet har forskellig betydning afhængigt af virksomhedens forretningsmodel.

I en konsulentvirksomhed med få materielle aktiver kan EBITDA ligge relativt tæt på virksomhedens kontante driftsindtjening før skat og finansiering. Der kan dog stadig være stor forskel på fakturering, betalingstidspunkter og lønudbetalinger.

I en produktionsvirksomhed kan EBITDA være mere nyttig end årets resultat til at se på den løbende drift, men virksomheden har ofte store investeringer i maskiner, bygninger og vedligeholdelse. Det gør forskellen mellem EBITDA og frit cash flow vigtig.

I en detailvirksomhed skal du især se på lagerbinding, varekreditter og sæsonudsving. EBITDA kan være positiv i en periode, hvor virksomheden samtidig finansierer en stor lageropbygning.

I en nystartet virksomhed kan EBITDA være negativ i flere år, fordi virksomheden investerer i udvikling, salg og organisation. Her vil långivere typisk lægge større vægt på kapitalgrundlag, ejerens finansiering, budgetter, dokumenteret efterspørgsel og realistisk vej til positiv drift.

Sådan bruger du EBITDA i den løbende økonomistyring

1. Beregn EBITDA månedligt eller kvartalsvist med en ensartet metode.
2. Sammenhold resultatet med budgettet og samme periode året før.
3. Opdel ændringen i omsætning, bruttoavance og driftsomkostninger.
4. Undersøg, om EBITDA-forbedringen også giver bedre likviditet.
5. Vurder kommende investeringer, skat, renter og afdrag særskilt.
6. Brug udviklingen i dialogen med bank, revisor og andre finansieringskilder.

Det er også relevant at følge EBITDA pr. forretningsområde, produktgruppe eller kundegruppe, hvis regnskabssystemet giver mulighed for det. En samlet positiv EBITDA kan dække over, at enkelte områder har lav eller negativ indtjening.

Ved budgettering bør du opstille flere scenarier. Et basisscenarie kan vise forventet omsætning og omkostninger, mens et forsigtigt scenarie kan indregne lavere salg, højere lønninger eller længere betalingstider fra kunder. Det giver et bedre grundlag for at vurdere behovet for kassekredit eller anden finansiering end EBITDA alene.

Hvilke tal bør ses sammen med EBITDA?

EBITDA giver mest værdi, når det kombineres med andre nøgletal og regnskabsposter. Omsætning og EBITDA-margin viser udviklingen i driften. EBIT viser resultatet efter afskrivninger. Årets resultat viser den samlede regnskabsmæssige indtjening.

På balancen bør du blandt andet se på egenkapital, gæld, likvide beholdninger, lager og tilgodehavender fra kunder. En virksomhed med positiv EBITDA, høj gæld og store debitorer kan have en anden risikoprofil end en virksomhed med samme EBITDA, lav gæld og hurtig betaling fra kunder.

Likviditetsgrader kan desuden belyse, om virksomheden har omsætningsaktiver nok til at håndtere kortfristede forpligtelser. EBITDA kan ikke erstatte denne analyse, fordi nøgletallet ikke viser balancens sammensætning eller betalingstidspunkterne.