Quick ratio vs. current ratio

Quick ratio vs. current ratio handler om, hvor stramt du vil måle virksomhedens kortsigtede betalingsevne. Current ratio medregner alle omsætningsaktiver, mens quick ratio normalt ser bort fra varebeholdninger og andre poster, som ikke hurtigt kan omsættes til kontanter. Quick ratio giver derfor et mere forsigtigt billede af likviditeten.

Begge nøgletal sammenholder aktiver, der forventes realiseret inden for kort tid, med virksomhedens kortfristede gæld. De bruges blandt andet af virksomhedsejere, banker, revisorer, investorer og alternative erhvervslångivere.

På dansk omtales nøgletallene ofte som likviditetsgrader. Betegnelser som likviditetsgrad 1 og likviditetsgrad 2 bruges dog ikke ens i alle regnskabsbøger og analysemodeller. Det er derfor vigtigere at kontrollere selve formlen end nummereringen.

Hvad er forskellen på quick ratio og current ratio?

Current ratio viser, om virksomhedens samlede omsætningsaktiver kan dække de forpligtelser, som forfalder inden for det kommende år eller virksomhedens normale driftscyklus.

Quick ratio stiller et strengere spørgsmål: Kan virksomheden betale sin kortfristede gæld uden først at skulle sælge sine varer?

Hvad er omsætningsaktiver?

Omsætningsaktiver er aktiver, som normalt forventes omsat, solgt eller anvendt inden for virksomhedens næste driftsperiode. De kan blandt andet omfatte:

• Likvide beholdninger i bank og kasse.
• Tilgodehavender fra kunder.
• Varebeholdninger.
• Kortfristede værdipapirer.
• Andre kortfristede tilgodehavender.
• Periodeafgrænsningsposter, afhængigt af den valgte beregningsmetode.

Hvad er kortfristet gæld?

Kortfristet gæld omfatter forpligtelser, der forventes betalt inden for kort tid. Det kan eksempelvis være leverandørgæld, skyldig moms, A-skat, feriepenge, kassekredit, kortfristede låneafdrag og andre gældsposter med kort løbetid.

Formler for quick ratio og current ratio

Current ratio beregnes normalt ved at dividere omsætningsaktiverne med den kortfristede gæld:

Current ratio = omsætningsaktiver / kortfristet gæld

Quick ratio beregnes ved at fratrække varebeholdninger og eventuelt andre svært realiserbare poster fra omsætningsaktiverne:

Quick ratio = hurtigt realiserbare omsætningsaktiver / kortfristet gæld

En almindelig udgave af formlen er:

Quick ratio = (omsætningsaktiver − varebeholdninger) / kortfristet gæld

Nogle analysemodeller fratrækker også forudbetalte omkostninger eller andre poster, som ikke kan bruges til at betale kreditorer. Beregningsmetoden bør derfor dokumenteres, især når du sammenligner flere virksomheder.

Skal resultatet vises som et tal eller en procent?

Nøgletallene kan vises som forholdstal eller procent. En ratio på 1,20 svarer til 120 procent. Det betyder, at virksomheden har 1,20 kr. i de medregnede omsætningsaktiver for hver 1 kr. i kortfristet gæld.

Det ændrer ikke analysen, om resultatet vises som 1,20 eller 120 procent. Du skal blot bruge samme format gennem hele sammenligningen.

Eksempel på beregning

En virksomhed har følgende vejledende regnskabstal:

Beregning af current ratio

Current ratio beregnes til:

1.500.000 kr. / 1.000.000 kr. = 1,50

Virksomheden har dermed 1,50 kr. i omsætningsaktiver for hver 1 kr. i kortfristet gæld.

Beregning af quick ratio

Når varebeholdningen trækkes fra, udgør de hurtigt realiserbare aktiver 800.000 kr.:

(1.500.000 kr. − 700.000 kr.) / 1.000.000 kr. = 0,80

Virksomheden har kun 0,80 kr. i likvider og tilgodehavender for hver 1 kr. i kortfristet gæld. Den er derfor mere afhængig af at sælge lageret eller skaffe ny likviditet, end current ratio alene viser.

Hvordan fortolkes resultaterne?

En ratio over 1 betyder som udgangspunkt, at de medregnede kortfristede aktiver overstiger den kortfristede gæld. En ratio under 1 betyder, at virksomheden ikke har tilstrækkelige medregnede aktiver til at dække alle kortfristede forpligtelser på balancedagen.

Det betyder ikke automatisk, at en ratio over 1 er tilfredsstillende, eller at en ratio under 1 medfører betalingsproblemer. Fortolkningen afhænger blandt andet af branche, betalingsbetingelser, lageromsætning, sæsonudsving og virksomhedens adgang til kredit.

Hvornår kan en lav ratio være acceptabel?

En virksomhed med hurtig betaling fra kunder og langsomme betalinger til leverandører kan fungere med en relativt lav likviditetsgrad. Dagligvarehandel og visse abonnementsvirksomheder kan eksempelvis modtage betaling, før de selv skal betale en stor del af deres omkostninger.

En virksomhed med lange kundekreditter, projektforsinkelser eller store sæsonlagre kan derimod have behov for en større likviditetsbuffer.

Hvornår kan en høj ratio være misvisende?

En høj current ratio kan skyldes, at virksomheden har opbygget et stort lager. Hvis varerne er forældede, sæsonafhængige eller vanskelige at sælge, er den reelle værdi måske lavere end den bogførte værdi.

En høj ratio kan også skyldes store, gamle kundetilgodehavender. Tilgodehavenderne medregnes normalt i quick ratio, men de giver først likviditet, når kunderne betaler.

Hvilket nøgletal er bedst?

Quick ratio er normalt bedst, når du vil vurdere virksomhedens evne til at betale kortfristet gæld uden at være afhængig af lagersalg. Current ratio er bedst, når lageret er en normal, omsættelig og væsentlig del af driften.

De to nøgletal bør derfor ikke betragtes som konkurrerende mål. De viser forskellige dele af virksomhedens likviditetsrisiko.

Handels- og produktionsvirksomheder

Current ratio er ofte relevant for handels- og produktionsvirksomheder, fordi varebeholdninger indgår som en central del af driftscyklussen. Quick ratio viser samtidig, hvor afhængig virksomheden er af, at varerne faktisk bliver solgt.

Konsulent- og servicevirksomheder

Servicevirksomheder har ofte begrænsede varebeholdninger. Forskellen mellem quick ratio og current ratio kan derfor være lille. Her kan kvaliteten og alderen på kundetilgodehavender være vigtigere end lageret.

Bygge- og projektvirksomheder

Projektvirksomheder kan have betydelige igangværende arbejder, forudbetalinger og periodeafgrænsningsposter. Det kræver en nærmere vurdering af, hvilke balanceposter der reelt kan omsættes til likviditet.

Hvordan bruges nøgletallene i en kreditvurdering?

Banker og andre långivere kan bruge quick ratio og current ratio som en del af en samlet kreditvurdering af virksomheden. Tallene kan indikere, om virksomheden har en tilstrækkelig buffer til at betale leverandører, skatter, afdrag og renter.

Likviditetsgraderne afgør sjældent alene, om virksomheden kan få finansiering. En långiver kan også undersøge:

• Omsætningens størrelse og stabilitet.
• Driftsresultat og indtjeningsevne.
• Historiske og forventede pengestrømme.
• Eksisterende gæld og kommende afdrag.
• Virksomhedens egenkapitalandel.
• Betalingshistorik og eventuelle restancer.
• Budgetter, ordrebog og kundesammensætning.
• Sikkerhedsstillelse og eventuel personlig kaution.
• Branche, virksomhedens alder og ejerforhold.

Hvorfor kan en lav quick ratio påvirke finansieringen?

En lav quick ratio kan vise, at virksomheden er afhængig af løbende lagersalg, leverandørkredit eller en kassekredit for at betale kortfristede forpligtelser. Det kan øge långiverens vurderede risiko.

Långiveren kan derfor efterspørge mere dokumentation, kræve sikkerhed eller tilbyde en anden finansieringsform end et almindeligt lån. De konkrete krav og omkostninger varierer mellem banker og alternative erhvervslångivere.

Kan et nyt lån forbedre likviditetsgraden?

Et langfristet lån kan på kort sigt øge likviderne og dermed forbedre både quick ratio og current ratio. Forbedringen er dog ikke nødvendigvis udtryk for en stærkere drift, fordi virksomheden samtidig får mere gæld og fremtidige rente- og afdragsbetalinger.

Et kortfristet lån kan have en mindre positiv effekt eller ingen effekt på current ratio. Hvis både likvider og kortfristet gæld stiger med samme beløb, afhænger resultatet af virksomhedens oprindelige ratio.

Ved ansøgning om finansiering til virksomheden vil långiveren derfor normalt se på formålet med lånet og virksomhedens evne til at skabe fremtidigt cash flow, ikke kun på den umiddelbare balanceeffekt.

Quick ratio og current ratio kan ikke erstatte en likviditetsanalyse

Begge nøgletal er baseret på balancen på en bestemt dato. De viser ikke nødvendigvis, om virksomheden kan betale en stor regning, der forfalder dagen efter balancedagen.

En egentlig likviditetsanalyse bør også omfatte et likviditetsbudget med forventede ind- og udbetalinger. Det gør det muligt at se, om virksomheden får midlertidige underskud i bestemte uger eller måneder.

Balancedagen kan give et skævt billede

En sæsonvirksomhed kan have en høj likviditetsgrad umiddelbart efter højsæsonen og en væsentligt lavere ratio før næste sæson. Et enkelt årsregnskab viser ikke denne udvikling.

Månedsbalancer, kvartalsregnskaber og kontoudtog kan derfor give et mere retvisende billede. Långivere kan også anmode om aktuelle saldobalancer, hvis årsrapporten er flere måneder gammel.

Tilgodehavender er ikke det samme som kontanter

Quick ratio medregner normalt kundetilgodehavender. Hvis kunderne betaler for sent, eller enkelte tilgodehavender er usikre, kan nøgletallet overvurdere virksomhedens reelle betalingsevne.

En aldersfordelt debitorliste kan vise, hvor stor en del af tilgodehavenderne der er forfaldne. Det er særligt relevant, hvis få kunder udgør en stor del af virksomhedens samlede debitorsaldo.

Kortfristet gæld kan kræve nærmere opdeling

Ikke alle kortfristede forpligtelser forfalder samtidig. Leverandørgæld kan være fordelt over flere måneder, mens skyldig moms eller et låneafdrag kan forfalde på en bestemt dato.

Ved en presset likviditet er det derfor nødvendigt at analysere gældens konkrete forfaldstidspunkter frem for alene at se på balancesummen.

Sådan kan virksomheden forbedre nøgletallene

En forbedring bør komme fra en stærkere likviditetsstyring og ikke kun fra midlertidige ændringer omkring balancedagen. Relevante tiltag afhænger af årsagen til den svage ratio.

Reducer kapitalbindingen i lageret

En lav quick ratio kombineret med en væsentligt højere current ratio kan indikere, at for meget kapital er bundet i varer. Virksomheden kan blandt andet gennemgå langsomt omsættelige varer, indkøbsstørrelser, sortiment og genbestillingspunkter.

Nedskrivning af ukurante varer forbedrer ikke likviditeten, men giver et mere retvisende regnskab. Likviditeten forbedres først, når lagerbindingen reduceres gennem salg eller lavere indkøb.

Få kunderne til at betale hurtigere

Kortere betalingsfrister, hurtig fakturering og systematisk opfølgning på forfaldne fakturaer kan reducere kapitalbindingen i debitorer. Ved større leverancer kan virksomheden overveje ratebetaling eller forudbetaling, hvis det passer til aftalen og markedet.

Factoring kan omdanne fakturaer til likviditet tidligere, men har omkostninger og vilkår, som skal vurderes konkret. Factoring er ikke det samme som et traditionelt banklån.

Tilpas finansieringens løbetid

Langsigtede aktiver bør som udgangspunkt ikke finansieres med gæld, der forfalder meget hurtigere end aktivets økonomiske levetid. Hvis maskiner eller større investeringer finansieres over en meget kort periode, kan det belaste den kortfristede gæld og likviditetsgraden.

Leasing, langfristet bankfinansiering eller anden aktivbaseret finansiering kan i visse tilfælde give en mere passende betalingsprofil. Valget afhænger blandt andet af ejerskab, sikkerhed, skattemæssige forhold, løbetid og samlet omkostning.

Styrk indtjeningen og cash flowet

Vedvarende likviditetsproblemer kan skyldes utilstrækkelig indtjening. I den situation er en ny kreditfacilitet ikke nødvendigvis en varig løsning. Virksomheden bør undersøge dækningsbidrag, faste omkostninger, prissætning og virksomhedens EBITDA.

Et positivt regnskabsresultat er heller ikke altid det samme som et positivt cash flow. Vækst kan binde likviditet i lager og kundetilgodehavender, selv om salget og resultatet stiger.

Dokumentation ved analyse og låneansøgning

Hvis likviditetsgraderne indgår i en dialog med en bank eller långiver, bør beregningen kunne dokumenteres. Det gælder især, hvis tallene er korrigeret for bestemte balanceposter.

Relevant dokumentation kan omfatte:

• Seneste årsrapport eller årsregnskab.
• Aktuel saldobalance.
• Likviditetsbudget og driftsbudget.
• Aldersfordelt debitor- og kreditorliste.
• Lagerliste med oplysninger om alder og omsættelighed.
• Kontoudtog og oplysninger om eksisterende kreditrammer.
• Oversigt over lån, afdrag, leasing og andre finansielle forpligtelser.
• Oplysninger om skat, moms og eventuelle restancer.

For virksomheder med årsrapport kan de offentliggjorte regnskabstal hos Erhvervsstyrelsen danne udgangspunkt for analysen. Interne perioderegnskaber er ofte nødvendige for at vurdere den aktuelle situation.

Brug samme metode over tid

En udvikling fra eksempelvis 1,10 til 1,30 er kun meningsfuld, hvis beregningen bygger på samme definitioner. Hvis forudbetalte omkostninger medregnes det ene år, men udelades det næste, kan udviklingen skyldes metoden frem for økonomien.

Notér derfor, hvilke balanceposter der er medtaget. Det gør det lettere at forklare tallene over for bank, revisor, bestyrelse og virksomhedens øvrige beslutningstagere.