Kreditvurdering af virksomhed

En kreditvurdering af virksomhed viser, hvor stor risiko en bank eller anden långiver vurderer, at der er ved at finansiere virksomheden. Vurderingen bygger især på regnskabstal, cash flow, gæld, egenkapital, betalingshistorik, virksomhedens alder, branche, ejerforhold og den sikkerhed, der kan stilles. Kreditvurdering af virksomhed har derfor direkte betydning for, om du kan få finansiering, hvor stort et beløb du kan låne, og hvilke vilkår långiveren vil tilbyde.

Hvad er en kreditvurdering af virksomhed?

En kreditvurdering er en samlet analyse af virksomhedens evne og vilje til at betale renter og afdrag til tiden. Banken vurderer ikke kun, om virksomheden har overskud på papiret. Den ser også på, om pengene faktisk kommer ind på bankkontoen, om likviditeten kan bære tilbagebetalingen, og hvor sårbar virksomheden er over for faldende omsætning eller stigende omkostninger.

Kreditvurderingen kan foretages af en bank, et finansieringsselskab, en online erhvervslångiver, en leverandør eller en samarbejdspartner. Formålet er at vurdere kreditværdighed, altså sandsynligheden for, at virksomheden opfylder sine betalingsforpligtelser.

Hvad vurderer långiveren?

  • Virksomhedens omsætning og udvikling over tid.
  • Driftsresultat, EBITDA og resultat efter finansielle omkostninger.
  • Likviditet og virksomhedens løbende cash flow.
  • Gældens størrelse, rente og tilbagebetalingsprofil.
  • Egenkapitalens størrelse i forhold til de samlede aktiver.
  • Betalinger til banker, leverandører og Skattestyrelsen.
  • Virksomhedens alder, branche og forretningsmodel.
  • Ejerens erfaring, økonomi og eventuelle personlige kaution.
  • Muligheden for at stille pant eller anden sikkerhed.

En virksomhed kan godt have en høj omsætning og samtidig være vanskelig at kreditvurdere, hvis den har svag indtjening, store kundetilgodehavender eller et ustabilt cash flow. Omvendt kan en mindre virksomhed med stabil indtjening, lav gæld og god betalingsdisciplin fremstå attraktiv for en långiver.

Den centrale sammenhæng

Indtjening er ikke det samme som betalingsevne

Et regnskabsmæssigt overskud viser, at driften har skabt et resultat. Kreditvurderingen skal derudover vise, om virksomheden har tilstrækkelige likvide midler til at betale afdrag, renter, løn, moms, skat og leverandører, når betalingerne forfalder.

Regnskabstal i kreditvurderingen

Årsrapporten er ofte det vigtigste dokument i den indledende kreditvurdering. For selskaber kan långiveren hente oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, men banken vil normalt også bede om nyere interne tal, budgetter og kontoudtog. En årsrapport kan være flere måneder gammel, og den beskriver derfor ikke nødvendigvis virksomhedens aktuelle økonomi.

Omsætning og vækst

Omsætningen viser, hvor meget virksomheden sælger for i en periode. Långiveren ser typisk på udviklingen over flere regnskabsår og undersøger, om væksten er stabil, koncentreret på få kunder eller baseret på engangssalg.

Høj vækst er ikke automatisk positivt i en kreditvurdering. Vækst kan kræve investeringer i lager, medarbejdere og produktudvikling, før kunderne betaler. Det kan derfor presse likviditeten og øge behovet for driftsfinansiering.

Driftsresultat og EBITDA

Driftsresultatet viser indtjeningen fra den primære drift, før eventuelle finansielle poster og skat. EBITDA er resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer. Tallet bruges ofte til at vurdere den underliggende drift, fordi finansiering og afskrivningsprincipper holdes uden for beregningen.

EBITDA kan dog ikke stå alene. Tallet tager ikke højde for investeringer, ændringer i arbejdskapital, skattebetalinger eller afdrag på gæld. En virksomhed kan derfor have en positiv EBITDA og stadig have begrænset fri likviditet.

Du kan læse mere om EBITDA og beregningen af virksomhedens EBITDA, hvis du vil analysere driftsindtjeningen mere detaljeret.

Egenkapital og soliditet

Egenkapitalen er den del af virksomhedens aktiver, som ikke er finansieret med gæld. En høj egenkapital giver normalt en større buffer, hvis virksomheden får et underskud eller værdien af aktiverne falder.

Egenkapitalandelen, også kaldet soliditetsgrad, beregnes sådan:

Egenkapitalandel = Egenkapital / Samlede aktiver × 100

Eksempel: Har virksomheden en egenkapital på 800.000 kr. og samlede aktiver på 2.000.000 kr., bliver beregningen:

800.000 / 2.000.000 × 100 = 40 %

En egenkapitalandel på 40 % betyder, at 40 % af aktiverne er finansieret med egenkapital. Det kan isoleret set styrke kreditprofilen, men långiveren vurderer også, om aktiverne reelt kan sælges til bogførte værdier, og om egenkapitalen er opbygget gennem stabil drift eller en enkeltstående gevinst.

Du kan bruge en beregning af virksomhedens egenkapitalandel til at følge udviklingen fra år til år.

Likviditet og cash flow

Likviditet handler om virksomhedens evne til at betale kortfristede forpligtelser. Banken ser blandt andet på bankindestående, kundetilgodehavender, lager, leverandørgæld og skyldig moms eller skat.

Et enkelt likviditetsmål er current ratio:

Current ratio = Omsætningsaktiver / Kortfristede forpligtelser

Hvis omsætningsaktiverne er 1.200.000 kr., og de kortfristede forpligtelser er 800.000 kr., er current ratio:

1.200.000 / 800.000 = 1,5

Det betyder, at virksomheden bogført set har 1,50 kr. i omsætningsaktiver for hver krone i kortfristet gæld. Tallet skal fortolkes med forsigtighed, fordi lager ikke nødvendigvis kan omsættes hurtigt, og kundetilgodehavender kan være forsinkede eller vanskelige at inddrive.

Quick ratio er mere forsigtig, fordi lageret normalt trækkes fra omsætningsaktiverne. Banker kan bruge både likviditetsgrad 1 og 2 til at vurdere den kortsigtede betalingsevne.

Område Hvad måles? Hvorfor er det relevant?
Omsætning Salgets størrelse og udvikling Viser virksomhedens markedsaktivitet og skala
Driftsresultat Indtjening fra den primære drift Viser om forretningen skaber overskud
Cash flow Faktiske ind- og udbetalinger Viser mulighed for at betale renter og afdrag
Egenkapitalandel Egenkapital i forhold til aktiver Viser den økonomiske buffer og finansielle robusthed
Gæld Samlet gæld og betalingsprofil Viser hvor belastet virksomheden allerede er
Vurderingsområder

De vigtigste dele af kreditprofilen

Långiveren kombinerer flere oplysninger, fordi ét nøgletal sjældent giver et retvisende billede af virksomheden.

01

Indtjening

Stabil og dokumenteret indtjening styrker vurderingen af, om virksomheden kan betale finansieringen.

02

Likviditet

Cash flow og betalingsberedskab viser, om virksomheden kan håndtere forfaldne betalinger i praksis.

03

Kapitalstruktur

Gæld, egenkapital og finansielle omkostninger viser, hvor stor risiko virksomheden allerede bærer.

Sådan foregår en kreditvurdering i praksis

Processen varierer mellem banker og alternative erhvervslångivere. En bank vil ofte foretage en bred, manuel vurdering, mens en online långiver kan bruge automatiserede modeller baseret på regnskabsdata, kontobevægelser og betalingshistorik.

Dokumentation, du typisk skal kunne fremlægge

  • CVR-nummer og oplysninger om virksomhedens ejerforhold.
  • Seneste årsrapporter eller skatteregnskaber.
  • Aktuelle resultatopgørelser og balancer.
  • Budget for drift, likviditet og eventuelle investeringer.
  • Kontoudtog eller adgang til virksomhedens bankdata.
  • Oversigt over eksisterende lån, leasing og kassekreditter.
  • Dokumentation for større kontrakter, ordrer eller kundeaftaler.
  • Oplysninger om eventuel sikkerhedsstillelse og personlig kaution.

Hvis virksomheden er et ApS eller A/S, vurderes selskabet som en separat juridisk enhed. Det begrænser som udgangspunkt ejernes hæftelse, men banken kan stadig kræve personlig kaution, især hvis selskabet er nyt, har begrænset egenkapital eller mangler aktiver, der kan stilles som sikkerhed.

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt for virksomhedens gæld. Derfor vil ejerens private økonomi, betalingsevne og eksisterende forpligtelser ofte indgå mere direkte i vurderingen. Det gælder også, hvis virksomheden søger et lån til enkeltmandsvirksomhed.

Betalingshistorik og offentlige restancer

Forsinkede betalinger, inkassosager, udlæg eller restancer til Skattestyrelsen kan svække kreditvurderingen. Långiveren kan også se på, om virksomheden gentagne gange har overskredet sin kassekredit eller haft problemer med at betale leverandører.

En enkelt forsinkelse behøver ikke afgøre sagen. Det afgørende er ofte omfanget, årsagen og om problemerne er løst. Du bør kunne forklare væsentlige udsving, nedskrivninger eller betalingsproblemer med dokumentation og en realistisk plan.

Branche, alder og ejerforhold

En virksomhed i en konjunkturfølsom branche kan blive vurderet mere forsigtigt end en virksomhed med stabile og forudsigelige indtægter. Långiveren kan også se på kundekoncentration, sæsonudsving, leverandørafhængighed og risikoen for teknologiske eller regulatoriske ændringer.

Nystartede virksomheder har sjældent flere års historiske regnskaber. Her får forretningsplan, ejerens erfaring, budgetforudsætninger, egenfinansiering og eventuelle kundeordrer større betydning. Finansiering af nystartet virksomhed kan derfor kræve mere dokumentation og en tydeligere beskrivelse af, hvordan lånet skal skabe indtjening.

Praktisk proces

Forbered virksomheden til kreditvurdering

En struktureret forberedelse gør det lettere for långiveren at forstå økonomien og vurdere lånebehovet.

01

Saml aktuelle tal

Opdater resultat, balance, gældsoversigt og likviditetsbudget, så materialet ikke kun bygger på den seneste årsrapport.

02

Forklar låneformålet

Beskriv hvad pengene skal bruges til, hvordan investeringen påvirker driften, og hvordan tilbagebetalingen skal ske.

03

Test følsomheden

Beregn effekten af lavere omsætning, højere omkostninger, forsinkede kunder og større rente- eller afdragsbelastning.

Kreditvurderingens betydning for finansiering

Kreditprofilen påvirker ikke kun selve godkendelsen. Den kan også få betydning for finansieringens størrelse, løbetid, krav om sikkerhed, krav om kaution og den samlede pris. Priser og vilkår varierer mellem banker, finansieringsselskaber og alternative erhvervslångivere. Du bør derfor sammenligne den samlede tilbagebetaling og ikke kun den nominelle rente.

Et banklån vil ofte indgå i en mere langsigtet finansieringsplan og kan kræve årsrapporter, budgetter, sikkerhed og dialog med banken. Et online erhvervslån kan have en anden dokumentationsproces og en anden prisstruktur. En kassekredit bruges typisk til løbende udsving i likviditeten, mens leasing finansierer et konkret aktiv uden at være det samme som et traditionelt lån.

Eksempel på lånebelastning

Antag, at en virksomhed har et årligt driftsresultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer på 900.000 kr. Virksomheden betaler 180.000 kr. i renter og afdrag på eksisterende finansiering og søger yderligere finansiering, som forventes at medføre 120.000 kr. i årlige betalinger.

Den samlede årlige finansielle belastning bliver i eksemplet:

180.000 kr. + 120.000 kr. = 300.000 kr.

Hvis långiveren bruger EBITDA som et indledende mål, svarer belastningen til:

900.000 / 300.000 = 3,0

Forholdet kan indikere, at driftsindtjeningen er tre gange så stor som de årlige betalinger. Det er kun et illustrativt regnestykke og ikke en fast grænse for kreditgodkendelse. Långiveren vil også tage højde for skat, investeringer, ændringer i arbejdskapital, ejerudtag, sæsonudsving og risikoen for faldende indtjening.

Sikkerhed og personlig kaution

Sikkerhedsstillelse reducerer långiverens tab, hvis virksomheden ikke kan betale. Det kan for eksempel være pant i fast ejendom, køretøjer, maskiner, varelager eller debitorer. Ved finansiering af en erhvervsejendom vurderes ejendommens værdi, beliggenhed, lejeindtægter, driftsomkostninger og belåningsstruktur.

Personlig kaution betyder, at en ejer eller anden person kan blive ansvarlig for hele eller dele af virksomhedens gæld, hvis virksomheden misligholder aftalen. Kaution skal derfor vurderes som en reel privat økonomisk risiko. Du bør få tydeliggjort beløbsgrænse, varighed og hvilke forpligtelser kautionen omfatter.

Omkostninger ved finansiering

Den samlede finansieringsomkostning kan bestå af flere elementer:

  • Rente på den udestående gæld.
  • Etablerings- eller oprettelsesgebyr.
  • Løbende kontogebyr eller administrationsgebyr.
  • Gebyr for sikkerhedsstillelse eller dokumenthåndtering.
  • Omkostninger ved ændring eller førtidig indfrielse, hvis aftalen indeholder sådanne vilkår.

En virksomhed med højere kreditrisiko kan blive mødt med krav om større egenfinansiering, ekstra sikkerhed eller personlig kaution. Du kan bruge en erhvervslånsberegner til at opstille forskellige scenarier, men den endelige kreditvurdering afhænger af långiverens konkrete analyse.

Kontrol før ansøgning

Oplysninger, der bør være afstemt

Uoverensstemmelser mellem regnskab, budget og kontobevægelser kan skabe unødige spørgsmål i kreditprocessen.

Aktuelt regnskab Gældsoversigt Likviditetsbudget Forklaring på udsving Dokumentation for ordrer Plan for tilbagebetaling

Sådan kan du styrke virksomhedens kreditprofil

En bedre kreditprofil skabes normalt gennem flere perioder med stabil drift. Det handler ikke kun om at øge omsætningen, men om at skabe en mere forudsigelig og robust økonomi.

Styr på arbejdskapitalen

Arbejdskapital er kapital bundet i blandt andet lager og kundetilgodehavender fratrukket leverandørgæld. Hvis kunderne betaler sent, kan virksomheden have behov for finansiering, selv om salget er stigende. Kortere kredittider, hurtigere fakturering og systematisk opfølgning på debitorer kan forbedre cash flow.

Reducer unødvendig gældsbelastning

Långiveren ser på den samlede gæld, ikke kun det nye lån. Det omfatter blandt andet banklån, leasing, kassekredit, leverandørfinansiering og eventuelle ejerlån. En samlet oversigt gør det lettere at vurdere, om virksomheden har plads til yderligere betalinger.

Nettofinansieringsgrad kan bruges til at se forholdet mellem rentebærende gæld og virksomhedens indtjening eller kapitalgrundlag, afhængigt af den valgte definition. Det er vigtigt at bruge samme beregningsmetode hver gang, så udviklingen kan sammenlignes korrekt.

Lav realistiske budgetter

Et budget bør indeholde både et forventet scenarie og et mere forsigtigt scenarie. Du kan for eksempel teste, hvad der sker, hvis omsætningen falder, en stor kunde betaler senere end forventet, eller en investering bliver dyrere.

Et likviditetsbudget bør opgøres måned for måned, når virksomheden har sæsonudsving eller store enkeltbetalinger. Banken vil ofte lægge vægt på, om virksomheden kan betale i de måneder, hvor likviditeten er lavest, og ikke kun på årets samlede resultat.

Følg kreditprofilen løbende

Kreditvurdering bør ikke kun ske, når virksomheden skal optage lån. Månedlig opfølgning på omsætning, dækningsbidrag, driftsresultat, debitorer, likviditet og gæld giver dig mulighed for at reagere, før problemerne bliver synlige i årsrapporten.

Hvis virksomheden får væsentligt ændrede ejerforhold, mister en stor kunde, får skatterestancer eller ændrer forretningsmodel, bør det indgå i den økonomiske planlægning. Sådanne ændringer kan påvirke både bankens vurdering og virksomhedens adgang til ny finansiering.

Klar til at undersøge mulighederne?

Start med en enkel beregning

Få et vejledende estimat og brug det som udgangspunkt for at sammenligne relevante finansieringsmuligheder.

Beregn erhvervslån