Nettofinansieringsgrad

Nettofinansieringsgraden viser, hvor stor virksomhedens nettorentebærende gæld er i forhold til egenkapitalen. Nøgletallet beregnes normalt ved at trække likvide midler fra den rentebærende gæld, dividere resultatet med egenkapitalen og gange med 100. En høj nettofinansieringsgrad betyder, at virksomheden i høj grad er finansieret med gæld, som ikke kan dækkes af de disponible likvider. :contentReference[oaicite:0]{index=0}

Nøgletallet bruges til at vurdere virksomhedens finansielle gearing, robusthed og mulighed for at optage yderligere gæld. Banker og andre långivere ser dog ikke på nettofinansieringsgraden alene. De sammenholder den blandt andet med indtjening, cash flow, betalingshistorik, budgetter, sikkerheder og virksomhedens branche.

Sådan beregnes nettofinansieringsgraden

Den mest anvendte beregningsmetode tager udgangspunkt i virksomhedens rentebærende gæld, likvide midler og egenkapital. Rentebærende gæld er finansielle forpligtelser, hvor virksomheden betaler renter eller en tilsvarende finansieringsomkostning.

Likvide midler omfatter normalt bankindeståender og kontanter. Let omsættelige værdipapirer kan i visse analyser medregnes, hvis de hurtigt kan omdannes til kontanter uden væsentlig risiko for værditab.

Hvad tæller som rentebærende gæld?

Den præcise afgrænsning afhænger af regnskabet og formålet med analysen. Følgende poster vil ofte indgå:

• Banklån og andre langfristede lån.
• Udnyttet kassekredit.
• Realkreditgæld.
• Obligationslån.
• Finansielle leasingforpligtelser, når de behandles som gæld.
• Lån fra ejere, koncernforbundne selskaber eller andre parter, hvis de er rentebærende.

Almindelig leverandørgæld indgår normalt ikke. Leverandørgæld opstår som en del af den løbende drift og er som udgangspunkt ikke rentebærende. Forfalden leverandørgæld kan dog stadig være et væsentligt risikosignal i en samlet kreditvurdering af virksomheden.

Hvilket egenkapitaltal skal bruges?

Ved analyse af et afsluttet regnskabsår bruges normalt egenkapitalen på balancedagen. Ved større ændringer efter balancedagen kan et nyere perioderegnskab være mere retvisende. Det kan eksempelvis være relevant efter en kapitalforhøjelse, en stor udlodning, et betydeligt underskud eller optagelse af ny gæld.

Egenkapitalen er virksomhedens regnskabsmæssige værdi efter fradrag af alle forpligtelser. Den bør ikke forveksles med likviditet. En virksomhed kan have en høj egenkapital, men få penge på bankkontoen. Den kan også have betydelige likvider, men en lav egenkapitalandel.

Eksempel på beregning

En virksomhed har vejledende regnskabstal som vist nedenfor. Tallene er alene illustrative og beskriver ikke et bestemt krav fra banker eller långivere.

Den samlede rentebærende gæld er 1.500.000 kr. Når de likvide midler på 500.000 kr. trækkes fra, udgør den nettorentebærende gæld 1.000.000 kr.

Beregningen bliver derfor:

(1.500.000 kr. − 500.000 kr.) / 1.000.000 kr. × 100 = 100 %

En nettofinansieringsgrad på 100 % betyder, at den nettorentebærende gæld svarer til virksomhedens bogførte egenkapital. Det betyder ikke automatisk, at virksomheden har økonomiske problemer. Resultatet skal vurderes sammen med virksomhedens indtjening, aktivernes kvalitet, kapitalbehov og evne til at betale renter og afdrag.

Hvordan fortolkes resultatet?

En lav nettofinansieringsgrad viser normalt, at virksomheden har begrænset nettorentebærende gæld i forhold til egenkapitalen. Det giver som udgangspunkt en større økonomisk buffer mod tab, rentestigninger og udsving i indtjeningen.

En høj grad viser større afhængighed af fremmedkapital. Det kan øge risikoen, fordi renter og afdrag fortsat skal betales, selv om omsætningen eller driftsresultatet falder. En høj værdi kan dog være forventelig i kapitaltunge brancher, hvor maskiner, ejendomme eller andre langsigtede aktiver finansieres med lån.

Negativ nettofinansieringsgrad

Resultatet bliver negativt, hvis virksomhedens likvide midler overstiger den rentebærende gæld. Virksomheden har i så fald en nettolikvid position frem for nettogæld.

En negativ grad er ofte et tegn på betydelig finansiel fleksibilitet. Den er dog ikke nødvendigvis udtryk for effektiv kapitalanvendelse. Store kontantbeholdninger kan eksempelvis være reserveret til skat, løn, varekøb, investeringer eller sæsonudsving.

Nettofinansieringsgrad på nul

En værdi på nul betyder, at rentebærende gæld og likvide midler er lige store. Virksomheden kan teoretisk indfri den opgjorte rentebærende gæld med sine likvider. Det kan dog være uforsvarligt i praksis, hvis likviderne samtidig skal finansiere den daglige drift.

Høj grad ved lav egenkapital

Nøgletallet kan stige kraftigt, når egenkapitalen er lav. Selv et moderat lånebeløb kan derfor give en høj procent. Det gør det vigtigt at undersøge, om den lave egenkapital skyldes historiske underskud, udlodninger, værdiansættelser eller virksomhedens naturlige kapitalstruktur.

Hvis egenkapitalen er negativ, bliver den almindelige procentberegning vanskelig at fortolke. Et negativt resultat betyder ikke, at gældsbelastningen er lav. Analysen bør i stedet fokusere på kapitaltab, betalingsberedskab, fremtidig indtjening og behovet for ny egenkapital.

Nettofinansieringsgrad og andre nøgletal

Nettofinansieringsgraden bør ikke stå alene. Den beskriver finansieringsstrukturen, men ikke direkte virksomhedens evne til at skabe overskud eller kontanter.

Forskellen på nettofinansieringsgrad og nettogæld/EBITDA

Nettofinansieringsgraden sammenholder gælden med egenkapitalen. Nettogæld/EBITDA sammenholder derimod gælden med virksomhedens driftsindtjening før renter, skat, af- og nedskrivninger. Du kan læse mere om beregningen af virksomhedens EBITDA.

Nettogæld/EBITDA angives normalt som et antal gange og ikke som en procent. Tallet bruges til at vurdere, hvor stor gælden er i forhold til den løbende indtjening. Beregningen er ikke det samme som en faktisk tilbagebetalingstid, fordi EBITDA ikke tager højde for blandt andet skat, investeringer, ændringer i arbejdskapital og ejerudlodninger.

Forskellen på gearing og likviditet

En virksomhed kan have en lav nettofinansieringsgrad og stadig opleve betalingsproblemer. Det kan ske, hvis pengene er bundet i varelager, igangværende arbejder eller langsomme debitorer. Derfor vil en långiver også analysere likviditetsgrad 1 og 2, pengestrømme og udviklingen i arbejdskapitalen.

Hvordan bruger banker nettofinansieringsgraden?

Ved en ansøgning om finansiering til virksomheden kan nettofinansieringsgraden indgå i vurderingen af, hvor meget yderligere gæld virksomheden kan bære. Långiveren vil typisk undersøge både den aktuelle værdi og udviklingen over flere regnskabsperioder.

En stigende grad kan skyldes ny låneoptagelse, faldende likvider, underskud eller udlodning af egenkapital. En faldende grad kan skyldes afdrag, kapitaltilførsel, overskud eller opbygning af likvide reserver. Årsagen til ændringen er ofte vigtigere end den isolerede procent.

Forhold långiveren typisk vurderer samtidig

• Omsætningens størrelse, stabilitet og udvikling.
• Driftsresultat, EBITDA og ordinært resultat.
• Pengestrømme fra den løbende drift.
• Eksisterende lån, leasingaftaler og kreditfaciliteter.
• Historiske betalinger til banker, leverandører og Skattestyrelsen.
• Budgetter, ordrebog og dokumentation for fremtidige indtægter.
• Virksomhedens alder, branche, ejerforhold og ledelseserfaring.
• Mulige sikkerheder og ejerens mulighed for at stille personlig kaution.

En høj nettofinansieringsgrad kan medføre krav om en større egenfinansiering, yderligere sikkerhed eller en mere begrænset låneramme. Den kan også påvirke prisen på finansieringen. De konkrete rentesatser på erhvervslån afhænger dog af den samlede kreditrisiko og varierer mellem banker og alternative långivere.

Dokumentation af nøgletallet

En beregning bør kunne afstemmes til virksomhedens bogføring og regnskab. Det gælder især, når tallet bruges i dialog med en bank, investor eller revisor.

1. Brug en opdateret balance fra årsrapporten eller et perioderegnskab.
2. Specificér alle poster, der er medtaget som rentebærende gæld.
3. Adskil disponible likvider fra bundne eller pantsatte midler.
4. Afstem egenkapitalen med den seneste balance.
5. Forklar væsentlige ændringer siden seneste årsrapport.
6. Vis både den aktuelle værdi og sammenligningstal for tidligere perioder.

Årsrapport og perioderegnskab

Årsrapporten indberettet til Erhvervsstyrelsen kan give et historisk udgangspunkt. Den er ikke altid tilstrækkelig, hvis virksomheden har ændret sig væsentligt siden balancedagen. En långiver kan derfor bede om en nyere saldobalance, resultatopgørelse, balance, debitorliste, kreditorliste og kontoudtog.

Ved koncernforhold kan der være behov for både selskabsregnskab og koncernregnskab. Interne lån og mellemregninger bør vurderes særskilt, så gæld og likvider ikke dobbeltregnes eller giver et misvisende billede.

Sådan kan virksomheden forbedre nettofinansieringsgraden

En forbedring kræver enten lavere nettorentebærende gæld eller højere egenkapital. Tiltagene bør vurderes ud fra virksomhedens samlede økonomi. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at bruge hele likviditetsbeholdningen på at nedbringe gæld.

Nedbring den rentebærende gæld

Afdrag reducerer nettogælden direkte. Virksomheden bør dog bevare en tilstrækkelig likviditetsreserve til løn, moms, skat, varekøb og andre kortfristede betalinger. Et stort ekstraordinært afdrag kan forbedre nøgletallet, men samtidig svække betalingsberedskabet.

Styrk egenkapitalen

Egenkapitalen kan styrkes gennem tilbageholdt overskud eller kapitalindskud fra ejerne. Det kan reducere nettofinansieringsgraden, fordi nettogælden bliver fordelt på et større egenkapitalgrundlag. Effekten afhænger af, hvordan den tilførte kapital anvendes.

Frigør arbejdskapital

Hurtigere betaling fra kunder, bedre lagerstyring og tilpassede betalingsvilkår kan frigøre likviditet. Hvis de frigjorte midler bliver stående på kontoen eller anvendes til at reducere gæld, falder den nettorentebærende gæld.

Vurder leasing og andre finansieringsformer

Leasing kan reducere behovet for et stort kontant køb, men leasingforpligtelsen kan stadig blive betragtet som rentebærende gæld. Factoring kan forbedre likviditeten ved at fremskynde betaling af fakturaer, men ændrer ikke nødvendigvis virksomhedens underliggende indtjening eller risiko.

Begrænsninger ved nettofinansieringsgraden

Nøgletallet bygger på bogførte værdier. Egenkapitalen kan derfor være påvirket af regnskabsprincipper, afskrivninger og værdiansættelser. En ejendom, maskine eller immateriel rettighed kan have en markedsværdi, der afviger væsentligt fra den bogførte værdi.

Nettofinansieringsgraden siger heller ikke noget direkte om gældens løbetid. To virksomheder kan have samme grad, selv om den ene har langfristet finansiering og den anden har gæld, der snart forfalder. Afdragsprofil, rentevilkår og mulighed for førtidig indfrielse skal derfor vurderes særskilt.

Nøgletallet tager heller ikke højde for sæsonudsving. En virksomhed kan have mange likvider umiddelbart efter en travl salgsperiode og væsentligt færre kort før betaling af moms, skat eller store leverandørfakturaer. Ved sæsonpræget drift kan gennemsnitstal eller månedlige beregninger give et mere retvisende billede.